Onsdag aften den 8. februar lykkedes det for Nordsjælland Håndbold at få sin første hjemmesejr i denne sæson. Efter en lige 1. halvleg med stillingen 13-13, trak Nordsjælland fra i 2. halvleg og sendte Mors/Thy hjem efter en sejr på 30-25 foran godt og vel 700 tilfredse tilskuere. Klavs Bruun Jørgensen fik i sit comeback til den bedste række lavet et enkelt mål.
Velkommen til Helsingør Idrætspark!
Lørdag aften den 4. februar var sportens aften og Kulturværftet dannede rammerne omkring Sportsgalla 2012. Det er her Helsingør hædrer Kommunens idrætsliv. “Årets sportspræstation” gik til Rikke Jensen fra Helsingør Salonskytteforening, for Nordisk mesterskab i militær skydning. “Årets lederpris” gik til Mogens Schuldt fra Snekkersten IF Fodbold og “Årets trænerpris” gik til Karen Bak fra Helsingør IF Atletik. Den nystiftede “Idrættens Særpris” gik til Henrik Kronborg for hans mangeårige indsats for håndbolden i Helsingør.
Onsdag den 8. februar tager Nordsjælland Håndbold imod Mors/Thy Håndbold i Helsingørhallen. Nordsjælland Håndbold har hårdt brug for point, for at nå mellem de 8 bedste hold, som kvalificerer sig til slutspillet. Kampen bliver spillet kl. 19.00 og der er brug for din opbakning.
